Slå dem ned som gale hunde Året er 1525. Martin Luther siger: Et kristent menneske er en fri herre over alle ting og ingen undergiven. Præsten Müntzer siger: Alt er fælles. Disse ord får de undertrykte og livegne bønder til at få forhåbninger. Bonden Wenzel siger. ”Ja, tænk sig, hvis vore børn kunne blive frie, spise sig mætte og rejse, hvorhen de ville.” Han går med i bøndernes oprør, som brutalt bliver slået ned. Hieronymus, der er søn af en rigmand fra byen Bautzen, er efter farens død blevet jaget hjemmefra af sin stedmoder. Han arbejder for bonden Wenzel, og da Wenzel forsvinder under bondeoprøret, prøver Hieronymus, der kun er en ung mand, at tage hånd om Wenzels kone og børn. Vi følger Hieronymus i hans kamp for at få sin fædrene arv tilbage. Han går ind for, at katolikker og lutheranere skal kunne leve fredeligt side om side. Kan det lade sig gøre? Uddrag af bogen En dag midt i høbjergningstiden kom Wenzel hjem i strålende humør. Han fortalte, de lyttede alle spændt. Han havde hørt, at en munk Luther havde henvendt sig til kejser og rigsstænder med en opfordring til et nationalkoncil om at iværksætte reformer. Luther sagde, at alle samfundslag var lige, fordi alle døbte havde del i det almindelige præstedømme. ”Der kommer nye tider,” sagde Wenzel. ”Vi bønder skal ikke være livegne længere.” ”Kan det være rigtigt, har denne Luther virkelig sagt det, og vil de lytte til ham?” ”Det tror jeg, han siger paven imod, han er modig, han er vores mand.”